Efter fem studie

Efter Fem Studie er skabt af os, Martin og Louise.

Til daglig arbejder Martin som senior kreativ på et stort dansk reklamebureau, mens Louise er kiropraktor. To ret forskellige verdener, men med en fælles lyst til at skabe noget sammen.

Vi lever i en tid, hvor AI kan mere og mere. Også mange af de ting, vi selv kan. Og det synes vi faktisk er ret fascinerende. Men samtidig tror vi på, at der stadig er en værdi i at vide, at der står mennesker bag det, man køber. Nogen, der har fået idéen, valgt farverne, flyttet rundt på tingene og mærket efter, om det føltes rigtigt.

Det er sådan, vi laver plakater i Efter Fem Studie.

For os behøver en plakat ikke have en stor forklaring eller et vigtigt budskab. Nogle gange skal den bare gøre et rum lidt mere levende. Passe ind i et køkken, en stue, et soveværelse – eller et helt tredje sted. Måske vække en lille følelse. Få dig til at smile. Eller bare være rar at kigge på, hver gang du går forbi.

Vi går ikke rundt med en drøm om at bygge det næste store designimperium.

Vi drømmer egentlig bare om at have noget sammen. Et lille kreativt sted ved siden af vores almindelige arbejde, hvor vi kan få idéer, skabe ting og sende dem videre ud i andre menneskers hjem.

Og det er egentlig også dér, navnet kommer fra.

Efter fem, når arbejdsdagen er slut, er der plads til alt det andet. Til idéerne, skitserne, farverne og det kreative arbejde, vi laver, fordi vi har lyst.

Det er Efter Fem Studie.